Sådan finder du til Komarna i Kroatien

Privat sommerhuse udlejning Kroatien. Neretva nær Dubrovnik og Medugorje

Klik her for satellit foto med Komarna i centrum

Afstand i kilometer til Komarna fra:

  • København - 1990 km
  • Zagreb - 509 km
  • München - 1030 km
  • Passau - 850 km
  • Wien ca. 890 km
  • Berlin ca. 1600 km

Gå til toppen af siden

Med bil til Komarna i Dalmatien

Motorvejen fra Zagreb er åben helt frem til Ploce 20 km fra Komarna. Når motorvejen slutter skal du køre mod Dubrovnik.

Komarna ligger ved hovedvejen (E65), der løber nord-syd langs den kroatiske kyst. Byen ligger godt 70 km. nord for Dubrovnik og omkring 130 km. syd for Split. Hvis du kommer fra nord, så hold øje med en vej på højre side 12 km. syd for byen Opuzen. Du kan også se efter kilometerstenen. Vejen til Komarna er til højre, 700m efter km 733.

Kommer du inde fra landet (fra Metkovic), skal du følge skiltet mod Dubrovnik, når du kører ind i Opuzen og derefter gøre, som hvis du kom nordfra.

Sydfra kommer du til vejen ned til Komarna godt tre km. efter du er kørt gennem turistbyen Klek. Følg skiltet og hold øje med kilometerstenene. Komarna er til venstre efter km 734.

Sørg for at have et grønt forsikringsbevis og at det ikke er håndskrevet eller fotokopieret. Det er ikke kritisk i Kroatien, men grænsevagterne i Bosnien går højt op i det.

Færger fra Italien til Kroatien - agent for fire forskellige selskaber

Der er igen autotog fra Hamborg til Villach i Østrig: Urlaubs-Express link

Gå til toppen af siden

Med fly til Kroatien og Dalmatien

Croatia Airlines, Austrian Airlines og SAS flyver hver dag med forbindelser til både Split og Dubrovnik

Dubrovnik Lufthavn er den bedste og nærmeste forbindelse til det sydlige Dalmatien. Der er gode forbindelser hertil via Zagreb, og busforbindelse op langs kysten med de busser der går mod Split, Zagreb og Sarajevo.

Split Lufthavn 140 km. fra Komarna har gode forbindelser fra København. Fra Split skal du have en af de busser mod Dubrovnik, der går en gang i timen se "Med bus og tog" herunder)

Fra maj måned 2009 flyver Norwegian direkte fra København til Dubrovnik og til Split i højsæsonen.

Der er ingen billige rutefly til Mostar Lufthavn 60 km. nord for Komarna, så det er ikke videre sandsynligt, at du lander der. Skulle du gøre det, er det nemmest at tage en taxa. Det skal kunne gøres for ca. 300 kr.

Der er billige billetter til Sarajevo lufthavn med flere selskaber. En taxa fra Sarajevo til Komarna vil koste ca. 1000 kr. hver vej. Der er masser af tilbud på udlejningsbiler i Sarajevo. Prisen er noget højere end i Split og Dubrovnik. Bus er et andet godt alternativ fra Sarajevo. Tag en taxa til busstationen. Den koster ca. 10 Euro, hvilket er en formue for lokalbefolkningen. Men taxaerne lever (også) af hjælpearbejdere samt FN- og EU-folk, der ikke bekymrer sig om priserne. Det sætter desværre niveauet.

Busserne går uregelmæssigt fra Sarajevo. Hvis du får et par timers ventetid kan det anbefales at opmagasinere bagagen på busstationen (i samme lokale som billetsalget) og tage sporvognen til den gamle by (centrum). Sporvognene går fra banegården godt 100-150 til venstre nede af vejen, når du kommer ud fra stationen. Sarajevos centrum er genopbygget efter krigen og ingen burde snyde sig for en tur derind (selv hvis det betyder, at man skal tage en senere bus). Pas på med at du tager den rigtige sporvogn tilbage, eller stå af efter Holiday Inn hotellet og gå det sidste stykke.

Fra Sarajevo kan du tage en bus mod Dubrovnik. Busserne mod Dubrovnik kører forbi Komarna.

Uanset hvilken lufthavn I vælger, arrangerer vi gerne, at I bliver mødt af vores samarbejdspartnere og transporteret frem og tilbage.

Gå til toppen af siden

Med bus og tog til Kroatien og Dalmatien

Der går Intercity busser næsten hver time i dagtiden mellem de centrale busstationer i Split og Dubrovnik.

Link til Zagreb Busstation. - Køreplaner der dækker hele Kroatien.

Link til Dubrovnik Bus Terminal Tlf. +385 20 357 020; +385 060 305 070

Split er knudepunkt for bustrafikken mod syd, så du skal skifte her og have en bus mod Dubrovnik. Sig til chaufføren, hvor du skal af, men tjek afsnittet "I bil" ovenfor i tilfælde af, at chaufføren ikke præcist kender stedet.

Med tog kommer du sandsynligvis til banegården i Split 120 km. nord for Komarna. Fang en bus mod Dubrovnik. De kører fra busstationen på havnen (Obala Bratstva i Jedinstva 12, telefon: (+385) 338 483 eller (+385) 338 486).

Link til busstationen i Split - på engelsk - Tlf. +385 21 329 180; +385 060327 777

Der er også tog-forbindelse fra Ploce (20 km fra Komarna) til Sarajevo og videre til Budapest. Fra stationen i Ploce er der gode forbindelser til busserne mod Komarna (retning Dubrovnik).

Køreplaner for tog i Kroatien - Fra det tyske Bundesbahn - På engelsk

Gå til toppen af siden

Biludlejninger i Kroatien

Vi anbefaler: Economy Car Rentals- de har de bedste priser og vilkår for biludlejning fra Zagreb, Split og Dubrovnik. Check dem også for andre byer, for der er sandsynlighed for, at de også er billigst der.

Check altid at en udlejningsbil har et originalt grønt forsikringsbevis. Grænsevagterne i Bosnien vil ikke godkende fotokopier.

Gå til toppen af siden

Lokaltransport i Dalmatien

Husk altid pas samt bilens forsikringspapirer (grønt kort).
Passet er vigtigt fordi Bosnia-Herzegovina er blot otte km. mod syd og man er nødt til at passere igennem for at komme til Dubrovnik. Når I kører rundt i området er der også mange steder hvor vejen pludselig fører ind i Herzegovina - og ud igen.

Taxi and Transportation Service Dubrovnik er et firma i Dubrovnik som kan hjælpe med alle former for transport. Vi bruger dem tit og har gode erfaringer med dem.

Taxi i nærheden af Komarna

Neum: (+387) (0) 9884 6978. Der er to taxi i Neum og de har ikke meget at lave. Hvis de kan forstå hvad I siger til dem på telefonen vil de gerne køre til Komarna. Prøv at sige: Komarna (husk tryk på førte stavelse) - og måske: Apartmani Bili. Det vil sikkert virke.
Metkovic: +385 98 459 275. Brug dem hvis I skal til Metkovic (de vil sikkert ikke bryde sig om at køre til Komarna for at få en tur til Klek).

Busser i nærheden af Komarna - Pas på. I skal vinke bussen ind når den kommer. Det er ikke sikkert, at det er nok bare at stå ved stoppestedet. Bus stop mod Metkovic/ Split er ca. 100m ned af kystvejen. Mod Dubrovnik stopper bussen lige til venstre når I kommer op af vejen fra Komarna. Bus muligheder til og fra Metkovic er ret begrænsede. Check køreplanen med vores husholder eller Villa Bili receptionen.

Skriv dine spørgsmål eller kommentarer her eller ring til 2349 5880